Kære alle sammen
Så nærmer julen sig, og traditionen tro skal der igen i år afholdes juleafslutning. Juleafslutningen for juniorerne bliver den 16. december og juleafslutningen for seniorer/motioniser/holdspillere/passive medlemmer bliver den 18. december. 
Inden længe vil I modtage yderligere besked fra henholdsvis juniortrænere og juleafslutningsudvalget. Men skynd jer at sætte kryds i kalenderen. 

Træning i december og januar

Den 16. december er sidste træningsdag for juniorspillerne (juleafslutning).

Den 18. december er sidste træningsdag for seniorer/motioniser/holdspillere (juleafslutning).

Den 6. januar 2020 bliver først træningsdag i det nye år. 


Gulvreparationer
De er ved at reparerer gulvene i hallerne. På mandag går de i gang med gulvet i hal 2. 

Hal 2 er den største opgave og de forventer at denne tager minimum 14 dage. Umiddelbart kan vi godt spille, men vi skal være opmærksomme på, at der vil være beskidt og muligvis glat, så det kan være en god ide, hvis vi lige tager fat i kosten og fejer, hvis det er for voldsomt. Så alle spillere bør være påpasselige. 

Vind i hallen

Meldingen fra Københavns Ejendomme der står for ventilationen lyder:

Ordren er sat i gang hos Schneider. De er i dialog med teknikeren, der skal udføre opgaven, og forventningen er, at det bliver udført inden udgangen af 2019.

Ordren består i, at de vil lave en "tænd og sluk" knap på ventilationen, så vi kan slå den fra, når der spilles badminton, men så den kan være tændt, når der spilles eksempelvis håndbold, hvor bolden ikke er så modtagelig overfor vind. Det vil kunne gøres separat i hver enkelt hal.


Mvh

Anja